Go to Top

Værtinden

“Arbejde og nøjsomhed”
– er Slotsmindes valgsprog.

I en artikel om sit barndomshjem mindes Carl Jacobsen (søn af Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen) sin faderens utrættelige energi i Guldalderen:

”I disse omgivelser levede han og arbejdede – arbejdede ustandseligt. Når man kom sent hjem og gik ned ad bakken til huset og lysene var slukkede alle vegne, så man endnu lampen brænde i hans stue (arbejdsværelset), hvor han sad”.

Citat fra Kristof Glarmanns bog om; Bryggeren.

Sådan har mit liv også været efter, jeg besluttede mig for at visualisere drømmene om at blive iværksætter.

I mit daglige liv er jeg inspireret af den gamle Bryggers valgsprog; Arbejde og nøjsomhed… Vores gamle silo er dekoreret med Bryggerens valgsprog, se foto.

Den store forkærlighed jeg har for Carlsbergs grundlægger;J. C. Jacobsen er blevet min inspirationskilde til at udføre mit værk.

Og midt i travlheden omkring mit mål, at spejle hans mangfoldighed i egne erfaringer, både personligt og i den virksomhed han grundlage– har jeg spurgt mig selv :”Hvem var du egentlig J.C. Jacobsen, hvordan startede alt dette dengang i 1800-tallet”..?

Det er blevet væsentlig for mig at ”tegne et billede” af denne tid, så begrebsverdenen og de grundlæggende ideer igen får liv gennem mit liv og min gerning her på Slotsminde.

Bryggeren havde evnen til at opfange 1800-tallets impulser parret med viljen til at omstille sig og resolut reagere på dens udfordringer. Dét er for mig nøglen til forståelsen af den succes, som han oplevede.

Fra t.v.-serien om Bryggeren af Kaspar Rostrup har en ordvending sat sine spor hos mig – den lyder så smukt:

“Der er noget man aldrig tror, at man får lært…
Men der er jo ikke noget, der er så svært,
at man ikke kan lære det – hvis man vil.
Der er kun én, der står i vejen – og det er én selv.
Man skal være stærk i det, man gør
og kunne forsone sig med det – der nu engang er”.

I dag har jeg en blomstrende virksomhed, som er meget besøgt af glade og søde gæster.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på Slotsminde.